Reklamation

Reklamationsretten gælder i 2 år

Varer som går i stykker mindre end 2 år efter købet, kan du klage over til butikken. Det samme gælder, hvis du opdager, at varen mangler funktioner, eller er udstyret anderledes, end du blev lovet eller kunne forvente, da du købte den.

IT Doktoren er forpligtet til at afhjælpe fejl eller mangler, der ikke er selvforskyldte, men var til stede på købstidspunktet, uden at det koster dig ekstra, eller er til besvær for dig.

Købet kan ophæves, og du kan få pengene tilbage, hvis der er tale om en væsentlig mangel, og hvis du kan levere varen tilbage i "væsentlig samme stand", som den var ved leveringen. "Væsentlig samme stand" betyder normalt ikke, at du skal kunne tilbagelevere den originale emballage.

Der gives 1 års garanti og 2 års reklamationsret på de fleste brugte computere. Der kan dog forekomme enkelte modeller med 6 mdr. garanti.